Ådalsbyerne.dk

Golf Camp Made in Denmark - Gundersted Stadion

Info til campister på Gundersted stadion 2014

Når du som bliver campist på Gundersted sportsplads i forbindelse med Made in Denmark 2014, vil det være muligt at benytte nogle forskellie faciliteter i Multiuset samt i området omkring sportspladsen. Du kan kan se hvordan huset er indrettet og hvilke facilitetter der er ved at klikke her.

I Gundersted er der også en lille købmandsbutik. Du kan læse mere om den her og om den helt specielle konstilation som er bag denne forretning i vores lille by. Købmandsgården er beliggende på Gunderstedvej 43, i den nordlige del af byen. Der er fra Mulithuset ca. 300 meter i gåafstand. Det skal lige nævnes at butikken i uge 33 har udvidet sin åbningstid væsentlig så det vil være muligt at handle fra kl. 7.00 til kl. 19.00 mandag til fredag, mens der lukkes kl. 16.00 i weekenden. Som noget helt specielt vil der i denne uge også være ektra gode tilbud og mulighed for at bestille morgenbrød.

Skulle du få lyst til en svømmetur kan vi varmt anbefale at man taget en tur ud til en af Danmarks mest rene ferskvandssøer - Navnsø. Den er beliggende ca. 4 km fra Gundersted og man kan komme til den fra Berghedevej. Du kan læse mere herom i vores folder om Gundersted.

Har du lyst til en helt speciel oplevelse vil vi også anbefale at i besøger Staudeengen der ligger ca 500 meter fra Multihuset i sydlig retning og er indrettet som både en terrapihave men også som et planteudsalg.

Vi kan fortælle at der ud over Himmerlands Golf and Countryclub også err flere Glofbaner i området. Der kan blandt andet nævnes Sebber Kloster Golfklub, St. Ajstrupvej 23, 9240 Nibe som har en fantastisk udsigt ud over Halkær bredning. Eller Aars Golfklub som ligger i udkanten af Aars by på hovedvej 29.

Vi håber i får et rigtigt godt ophold her i Gundersted og vender tilbage og besøger  os både næste gang der er Made in Denmark eller når i skal ud og spille golf i området.