Ådalsbyerne.dk

Gundersted Købmandsgård

Gundersted Købmandsgård er et beskæftigelsestilbud til fysisk og psykiske udfordret voksne i Vesthimmerlands Kommune. Købmandsgården drives som et samarbejde mellem Globen Vesthimmerland - Min købmand Farstrup og foreningen Gundersted Købmandsgård f.m.b.a.

Dette samarbejde medfører, at vi nu er leveringsdygtige i alle produktgrupper uanset kvanta.

Top FrugtTop VinTop Kolonial

Historie:

Gundersted Købmandsgård startede tilbage i 1986 som en forening, da den daværende Købmand Carstensens enke døde og det ikke var muligt at finde nogle Købmænd som ville overtage forretningen. Derfor gik en gruppe af folk i Gundersted sammen om at købe bygningerne og så leje dem ud til en favorabel leje til driftige købmænd. Andelsbevægelsen var skabt på ny i Gundersted.

Som årene gik blev det vanskligere at få økonomien til at hænge sammen for en selvstændig købmand og i foråret 2001 sagde den sidste og meget vellidte købmand Flemming Pedersen sit lejemål op, dels pga. økonomi og dels pga. helbred. Hen over foråret og sommeren blev der gjort mange forsøg på at finde en ny Købmand til Gundersted, men desværre uden held og man så ingen anden udvej end at lukke.

Da nyheden om en snarlig lukning nåede medierne, var det at en pædagog på beskæftigelsesprojekt for fysisk- og psykisk udfordret voksne på Det Beskyttede Værksted i Løgstør fik en god idé. De ville stå for at bemande butikken og give de personer der befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet muligheden for at få en ny beskæftigelse, som ville gavne dem i deres hverdag. Bestyrelsen i Gundersted Købmandsgård var snart klar på ideen og der blev indledt mange forhandlinger om hvordan projektet kunne strikkes sammen. Der blev fra starten indledt et samarbejde med JC Marked i Aggersund, som leverandør og ejer af varelager og efter blot få måneders lukning åbnede Gundersted Købmand igen dørene den 1. december 2001 og dørklokken har lydt lige siden.

Den 10. oktober 2008 påbegyndte Køkken & Hvidevarer Brugsen St. Ajstrup som fast leverandør og samarbejdspartner. I den forbindelse har Køkken & Hvidevarer  Brugsen St. Ajstrup finansieret en omfattende renovering af butikken samt foran denne så den i dag fremstår meget præsentabel samt er i en god gænge med stabil omsætning. Efter 10 år måtte Køkken & Hvidevarer Brugsen St. Ajstrup desværre meddele at de så sig nødt til at afslutte samarbejdet med udgangen af 2018 idet en ny struktur og øget forretningsaktivitet gjorde at de ikke kunne finde tid til en forsat drift af butikken i Gundersted.

I årene 2016-2018 havde man foreningen bag ellers haft rigtig travlt med at sikre den fortsatte drift af butikken idet man på frivilligt arbejdskraft og med støtte fra LAG-midlerne, Lokale og anlægsfonden samt diverse fonde og lokal støtteaktier til en værdi af 180.000 kr., havde bygget en helt ny velfærds- og produktionshal.

Derfor var det for forstander Knud Olav Christensen nærmest magtpålæggende at få fundet en ny leverandør af vare til butikken i Gundersted. Dette lykkedes heldigvis, da en ung og visionær Benjamin Andersen, indehaver af Min Købmand Farstrup, sprang til og sagde ja til at åbne en satalitbutik i Gundersted med samme udvalgt og tilbud som i butikken i Farstrup. Så pr. 7/1-2019 åbnede dørene igen til en nyrenoveret og ommøbleret butik i Gundersted med nye og slagkraftige tilbud. Håbet er nu at dette samarbejde kan fortsætte mange år frem.

Gundersted Købmandsgård er nu en permanent satellit under Globen Vesthimmerland og betragtes som en stor succes i værkstedets historie, der har fået både lokal- og landspolitisk anderkendelse.

Gundersted Købmandsgård danner i dag dagligt ramme for ca. 16 brugere, der udover at beskæftige sig med butiksdrift også tilbydes arbejde på et vedligeholdelsesværksted, job på et skovhold, der laver brænde og plads i en pedelgruppe, der servicere lokale haveholdere i Gundersted, Aars og Løgstør. Der er i øjeblikket ansat 3 pædagogiske personaler i Gundersted afdelingen.

Målet for vore aktiviteter er fortsat, at skabe meningsfyldt beskæftigelse til vore daglige brugere. Købmandsgården tilbyder udbringning af varer, udført af vore dygtige butiksassistenter der således servicerer kunder der ikke selv kan udføre sine indkøb.

Vi glæder os til at se dig i butikken til en god handel

Hilsen

Personalet i Gundersted Købmandsgård