Ådalsbyerne.dk

Gundersted Købmandsgård F.M.B.A

Velkommen til Gundersted Købmandsgård F.M.B.A.

Vi har det ønske i Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. at der skal vedblive at være indkøbsmulighed af dagligvare i vores lokale nærmiljø. Det uanset den moderne trend med store dagligvarehuse som mere og mere ligner storcentre. Vi ønsker at bibeholde en god landsbyånd og samlingssted, hvor man kan møde andre gode venner fra lokalsamfundet samt har tid til at hilse på hinanden. Vi håber også på den måde at gøre det lettere at blive gammel ude i vores lokalområde uden at være afhængig af offentlig transport m.v. for at kunne få handlet ind til aftensmaden.

Herunder kan du se navene på de personer der sidder i bestyrelsen for Gundersted Købmandsgård F.M.B.A.. Du kan også læse mere om, hvordan du kan støtte op om foreningen bag Gundersted Købmandsgård - enten som privat person eller virksomhed samt historien bag dennes succes i at bibeholde et godt aktiv til vores landsbymiljø til gavn og glæde for alle.

Bestyrelsen

Formand: Kjeld Østergaard - +45 2442-0118

Kasserer: Søren Andersen - +45 5124-1296

Sekretær: Ulrik Mark Jensen - +45 2347-6419

Medlem: Birger Thomsen +45 29 33 79 97 og Charlotte Jensen +45 60 94 60 63

Medlemsskab

Som privatperson har du mulighed for at købe en aktie i Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. Prisen for 1 aktie er 500.- kr. og du kan købe lige så mange du har lyst til.

Ønsker du at købe en eller flere aktier skal du blot kontakte en af personerne i bestyrelsen.

Aktien giver ikke nogen form for rabatter eller ligende, men du er medejer af grund og bygninger. Her ud over er du også med til at sikre at der forsat vil være indkøbsmulighed i vores helt nære lokalmiljø.

Aktien giver dig naturligvis også ret til at deltage i vores årlige generalforsamling samt du har mulighed for at påvirke, hvordan fremtiden skal være for vores forening til bevarelse af Købmand i Gundersted.

Sponsortavlen

Som virksomhed er der også mulighed for at støtte op omkring Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. Prisen for at komme på sponsortavlen er pt. 1500 kr. årligt inkl. moms.

Ønsker du at blive sponsor for Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. skal du blot kontakte en af medlemmerne i bestyrelsen.

Som sponser er du med til at sikre bevarelsen af Købmand i Gundersted samt vedligeholdelse af bygninger mv., men det giver ingen ret til deltagelse i vores generalforsamling.

Sponsortavle

Som tak for din støtte kommer dit firmas navn på vores Sponsortavle der hænger synligt for alle inde i butikken, lige som den også vil være oftenligt her på hjemmesiden.

Lokalsamfundets styrke!

Det hele begyndte i tilbage i efteråret 1986, hvor det stod klart at skulle der fortsat være Købmand i Gundersted måtte byen og lokalområdet stå sammen. Allerede dengang var trenden at indkøbsmulighederne skulle flyttes ind til de størrer byer og udvalget af vare på hylderne skulle være enorm.

Derfor tog Gundersted Borgerforening intiativ til at finde andelshavere til køb af Gundersted Købmandsgård og det viste sig at der var rigtig mange fra lokalsamfundet som gerne vil støtte op og på kort tid var der købt andele for 105.000 kr.

Hermed var grundsten lagt og den 20. oktober 1986 blev der afholdt stiftende generalforsamling i I.F. Stjernes klublokale på Gundersted Skole og foreningen Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. var en realitet.

I de kommende måneder og år er der blevet solgt yderligere andelsbeviser og i dag er der andelsbeviser for i alt 150.000 kr.

Det har naturligvis ikke altid været en let opgave at holde liv i de gamle bygninger, men udfordringerne er blevet mødt med frisk mod, hver gang en lukning har truet den efter vores tid meget lille butik og det har hele tiden lykkedes at finde nye Købmænd der vil påtage sig opgaven.

I sommeren 2001 stod foreningen over sin hidtil største krise idet der dengang ikke lykkedes at finde en ny Købmand til at varetage opgaven i at drive Gundersted Købmand. Derfor måtte butikken lukke og foreningen var tæt på at blive opløst i begyndelsen af efteråret dette år, men igen viste lokale kræfter snarrådighed og den daværende formand Ingeborg Andersen gik forest i at bevare Købmandsforretningen i Gundersted.

Den sociale vinkel

Efter at butikken blev lukket i sommeren 2001 og foreningen var tæt på at blive opløst kom der nye vinde i Gundersted Købmandsgård.

Formand Ingeborg Andersen havde taget kontakt til Det Beskyttede Værksted i Løgstør da de havde ytret ønske om nye projekter som kunne være med til at give voksne udviklingshæmmede en indholdsrig hverdag, hvor de havde mulighed for at vise den store resouce som de er i besiddelse af.

Der blev afhold mange generalforsamlinger og bestyrelsesmøder og mange nye og forbedrende tiltag blev taget i løbet af efteråret 2001, men den 1. december blev dørene endnu engang slået åben til handel i Gundersted Købmandsgård.

Lige siden har det været en kæmpe succes at arbejde sammen med Løgstør Tilbudene som har været med til at skabe en ny aktiv arbejdsplads i Gundersted og samtidig sikre at der stadig kan handles ind lokalt i vores lille by. Det er sket med forskellige leverandører af dagligvare, men specielt i 2008 er der sket store forbedringer da St. Ajstrup Brugs blev nye samarbejdspartnere for både Løgstør Tilbudene og Gundersted Købmandsgård F.M.B.A..

Alle 3 parter nyder godt af have skabt denne sociale arbejdsplads, hvor der tid til alle der ser forbi.

Vi i Gundersted Købmandsgård F.M.B.A. er overbevist om at vi er på rette spor og at der fortsat vil være Købmand i Gundersted i mange år fremover, når der er så gode samarbejdspartnere. Lige som vi er glade for den udvikling begge er med til at tilføre Gundersted Købmandsgård F.M.B.A.

Du kan læse mere om Beskæftigelsestilbud Gundersted Købmandsgård og St. Ajstrup Brugs ved at trykke på de 2 links.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Gundersted Købmandsgård F.M.B.A.